Nyheter
Nyheter om PhotoShowOff är för närvarande ej tillgängliga på Svenska.
Ny editor i artikler
fredag d. 08. juni 2012
Nu har vi lagt en ny editor online til skrivning af artikler.
Den nye editor skulle gerne forbedre resultatet af den skrevne artikel, så det viste stemmer overens med det skrevne.
Servernedbrud på PSO
mandag d. 21. maj 2012
PhotoShowOff var en del af det store cloudnedbrud hos Netgroup d. 15/maj.
Som følge af dette nedbrud, har vi mistet al data for perioden 25/apr til 15/maj.
Billeder uploadet, kommentarer skrevet, profiler oprettet m.v. i ovenstående periode er således væk. Bemærk også, at billeder og profiler slettet i perioden er tilbage og du bør derfor kontrollerer, om der er billeder på PSO du ønsker at slette.
Relancering af artikler
søndag d. 22. januar 2012
Vi har i dag relanceret vores artikelsektion på PhotoShowOff.
Opdateringen tydeliggøre formålet med artikelsektionen, nemlig at dele viden.
Og samtidigt byder opdateringen på en række forbedringer af artikel overblikket.
Billeder i kommentarer + opdatering af brugtmarked
fredag d. 20. januar 2012
PhotoShowOff gennemgår i disse dage en række større opdatering.
Forleden kunne vi lancere vores nye kommentar system, som tillader at man nu kan uploade et billede til sin kommentar - dette kan fx bruges til at tilknytte forbedringsforslag, tips og tricks os. til sine kommentarer.
Brugtmarkedet er i dag opdateret, således opslag i markedet nu udløber efter 4 uger, medmindre brugeren bag tager skridt til at forlænge opslaget.
Nyheder til fotoklubber
mandag d. 16. januar 2012
Administratorer kan nu redigere oplysningerne om en fotoklub under fotoklubbens indstillinger.
Derudover slettes fotoklubber nu automatisk, hvis administratoren sletter sin profil på PhotoShowOff og vel og mærke er eneste aktive medlem i klubben.
Mere EXIF data
fredag d. 13. januar 2012
Nu kan man på PhotoShowOff også se EXIF data for, hvornår et billede er taget oprindeligt, samt om der blev brugt blitz på billedet.
PhotoShowOff nedetid
onsdag d. 28. december 2011
En planlagt flytning af PhotoShowOff til en ny server tog desværre væsentligt længere tid en planlagt og PhotoShowOff har derfor været utilgængeligt hele dagen.
Men efter lang tids stress og jag er vi nu endelig online igen.
Brugtmarked notifikationer
tirsdag d. 14. juni 2011
Nu kan man modtage notifikationer når der kommer nye produkter til salg i brugtmarkedet.
Læs mere her: Modtag notifikationer i brugtmarkedet.
Tastaturgenveje
søndag d. 12. juni 2011
Vi har netop introduceret en række tastaturgenveje på PhotoShowOff.
Det gør navigationen på siden lidt nemmere.
Læs mere.
"Forrige" og "Næste" billede
fredag d. 10. juni 2011
"Forrige" og "Næste" billede opfører sig nu lidt mere logisk på PhotoShowOff efter en større ændring i vores system i dag.
Læs meget mere om denne nyhed her.
Forbedret profilpræsentation
fredag d. 03. juni 2011
Vi har i dag lanceret en forbedret profilpræsentation på PhotoShowOff i Danmark og England.
I Sverige mangler vi pt. stadig at få oversat en række sprogdetaljer, førend opdateringen kan lanceres.
Læs mere om den nye profilpræsentation her.
PSO 1.5 nu også live i UK
lørdag d. 02. april 2011
Så blev PhotoShowOff 1.5 også lanceret i England og vi søger lige nu hjælp hos vores svenske brugere til oversættelse af de ny funktioner i 1.4 og 1.5, således disse versioner også kan komme live i Sverige.
PSO 1.5 lanceret i DK
søndag d. 27. marts 2011
Kort efter lanceringen af PhotoShowOff 1.4 kommer nu en hurtig stor opdatering af PhotoShowOff systems.
Med 1.5 gør vi det nu muligt at blokere brugere, hvis man finder dem generende. Således kan man blokere en bruger og derefter skjules denne brugers aktivitet, ligesom brugeren ikke længere kan skrive private meddelelser til vedkommende.
Derudover er det gjort muligt at anmelde kommentarer på PhotoShowOff, hvis man finder dem anstødelige.
Derfor er også retningslinjerne for brug af PhotoShowOff opdateret.
PhotoShowOff 1.4.0 lanceret
mandag d. 21. marts 2011
Vi har i dag lanceret en større opdatering til PhotoShowOff i Danmark.
Den store opdatering indeholder bl.a. et nyt artikelsystem, hvor brugerne kan skrive artikler i forskellige kategorier.
Også vores kommentar system har fået en større opdatering i backend systemet.
Derudover er der en række mindre forbedringer igennem hele systemet.
Opdateringen er her til aften lanceret i Danmark og vil snart også blive lanceret i Sverige og England.
Læs mere
Hvor kommer du fra?
mandag d. 07. marts 2011
På PhotoShowOff er det nu muligt at indtaste, hvor man kommer fra på sin profil.
PhotoShowOff er et medie med meget sociale brugere. Derfor har det længe været efterspugt, at det var muligt, at fortælle hinanden, hvor man kommer fra.
Det er derfor nu gjort muligt :)
PhotoShowOff nede
mandag d. 28. februar 2011
Vi har her til morgen haft et mindre nedbrud på PhotoShowOff og endte med en times nedetid.
Vi beklager de gener dette måtte have haft.
Vinder fundet i "Billede med PhotoShowOff"-konkurrencen
tirsdag d. 08. februar 2011
Vi har i dag fundet en vinder i vores lille "Billede med PhotoShowOff" konkurrence på PhotoShowOff: gå til konkurrencen.
Vinderen blev Gunnar Jensen med det flotte PhotoShowOff skrevet i sandet.
1000 billeder i Sverige
torsdag d. 06. januar 2011
PhotoShowOff har nu rundet 1.000 billeder i Sverige og over 300 Facebook fans.
PhotoShowOff i UK
onsdag d. 08. december 2010
Vi har i dag lanceret PhotoShowOff i England.
Siden vi lancerede PhotoShowOff i Danmark har det været planen at rulle siden ud i flere europæiske lande.
I sidste uge lancerede vi PhotoShowOff Sverige og nu kun 7 dage senere besøges siden dagligt at 200-250 unikke brugere og siden har 185 registrerede brugere.
Nu er turen så kommet til England, hvor vi i dag har lanceret photoshowoff.co.uk.
100 billeder på PhotoShowOff Sverige
torsdag d. 02. december 2010
Efter blot et døgn live er der nu uploadet mere end 100 billeder til PhotoShowOff Sverige og der er kommet 65 brugere til.
En super start vi er ovenud tilfredse med.
PhotoShowOff åbner i Sverige
onsdag d. 01. december 2010
PhotoShowOff er hurtigt gået hen og blevet et populært fotoforum i Danmark.
Nu er vi klar til at gå world wide med PhotoShowOff og vi starter i Sverige.
XION åbner i dag PhotoShowOff i Sverige på photoshowoff.se
Opdatering af regler og retningslinjer
onsdag d. 24. november 2010
Vi har dags dato opdateret regler og retningslinjerne på PhotoShowOff.
Under retningslinjer for billeder er følgende tilføjet:
Nøgne mennesker
Såfremt billedet indeholder nøgenhed, er det fotografens ansvar at angive dette, ved upload til PhotoShowOff. Fejler brugeren I at markere nøgenhed gentagende gange, forbeholder PhotoShowOff sig retten til at lukke brugerens konto.
Notifikationssystem på PhotoShowOff
fredag d. 19. november 2010
Vi har i dag lanceret et helt nyt notifikationssystem på PhotoShowOff.
Man har alle dage kunne modtage en email, når andre kommenterer et billede man følger. Eller når andre skriver i en forumtråd man selv deltager i, osv. osv.
Nu har vi taget skridtet og løftet dette system til næste niveau.
Med det nye system kan du fortsat modtage emails. Men vi har tilføjet menupunktet "Notifikationer" oppe i din personlige menu.
Her kan du modtage notifikationer når andre brugere kommenterer eller på anden måde gør noget relevant i billeder, forumemner, fotoklubber, fototurer, brugtmarked osv.
Således kan du få et perfekt overblik over de ting du følger eller har deltaget i.
Læs mere her: Nyt notifikationssystem på PhotoShowOff.
Fototure på PhotoShowOff
torsdag d. 18. november 2010
Vi har nu gjort det muligt at arrangere fototure via PhotoShowOff.
Fotoklubber har længe kunne arrangere begivenheder, men nu kan den brede offentlighed altså også lave ture.
Læs mere: Lav fototure på PhotoShowOff
Hvem følger mig? + Mine kommentarer
søndag d. 14. november 2010
Nu kan fotografer på PhotoShowOff få en oversigt over, hvilke brugere som følger en.
Derudover kan man nu se en oversigt over alle de kommentarer, som man har skrevet på andre fotografers billeder, via menupunktet "Billeder du har kommenteret".
Brugtmarked
onsdag d. 10. november 2010
Vi har i dag lanceret et brugtmarked på PhotoShowOff, hvor brugere kan købe og sælge brugt fotoudstyr.
Man kan både eftersøge brugt udstyr til køb eller sætte sit eget brugte udstyr til salg.
Læs mere her: PhotoShowOff lancerer brugtmarked
Redigér kommentarer
torsdag d. 04. november 2010
Det er nu muligt at redigere sine kommentarer i forummet og på billeder på PhotoShowOff.
Dog kun inden for 10 minutter efter man har skrevet indlægget oprindeligt.
Læs mere her: Dobbelt indlæg og redigering af kommentarer
Ny forside + fotoklubber
torsdag d. 28. oktober 2010
Vi har i dag lanceret en ny forside oversigt på PhotoShowOff og et helt nyt spændende system til fotoklubber.
Systemet giver mulighed for medlemmer af fotoklubber, kan snakke sammen i et internt væg system og oprette begivenheder, hvor de øvrige medlemmer kan markere om de detager eller ej.
Læs meget mere her: Ny forside og fotoklubber
Billedstatistik
onsdag d. 20. oktober 2010
Vi har netop lanceret en ny funktion under alle billeder på PhotoShowOff. En ny fane kaldet Statistik.
Under denne fane kan du se, hvor mange unikke visninger det viste billede har haft over de sidste 30 dage, vist i en fin lille graf.
Læs mere
Autologin
fredag d. 15. oktober 2010
Vi har nu lagt en autologin funktion ind i topbaren på PhotoShowOff, så man også herfra kan gemme sit login.
Skriv privat til fotografer
torsdag d. 14. oktober 2010
Vi har i dag tilføjet et "mini" privat besked system, hvor man kan skrive private beskeder til andre brugere på PSO.
Gang i PhotoShowOff
tirsdag d. 21. september 2010
Vi har efterhånden fået godt gang i PhotoShowOff.
Således rundede vi i dag billede nummer 2.200 og kommentar nr. 2.300.
Der er over 5.000 "synes godt om" bekræftelser lavet af vores over 300 brugere.
Omend tallene kan lyde lave er vi ganske stolte. 2.200 billeder er rigtig mange billeder og vores mål med, at få sat gang i snakken på forum og kommentarer er lykkedes med mere en 1 kommentar i snit pr. billeder.
Ugens bedste billeder
tirsdag d. 21. september 2010
Vi har i dag tilføjet en ny side kaldet "Ugens bedste billeder".
Siden viser alle billeder, som er uploadet inden for de sidste 7 dage, men sorteret efter popularitet.
PhotoShowOff nede
onsdag d. 11. august 2010
Vores server bukkede under for presset onsdag omkring kl. 20.
Først omkring kl. 22.15 fik vi genstartet serveren og fik dermed pustet liv i den igen.
Vi går nu i gang med at undersøge, hvorfor serveren gik ned, så vi kan undgå at det sker igen, ligesom vi arbejder på foranstaltninger, så vi kan få hurtigere reaktionstid i fremtiden.
Kamera og objektiver
lørdag d. 07. august 2010
Det er nu muligt manuelt at tilføje informationer om, hvilket objektiv man har brugt, når man uploader og redigere billeder.
Samtidigt er der nu kommet en kamera og objektiv liste. Herfra er det muligt at klikke ind og se alle billeder, der er taget med en specifik model.
PhotoShowOff kortvarigt nede
mandag d. 12. juli 2010
Vi har i dag opgraderet vores server som står bag PhotoShowOff.
Det gik desværre lidt galt, så PhotoShowOff har været utilgængelig i 2-3 timer.
Vi er nu tilbage i normal drift.
Alternativ version
fredag d. 14. maj 2010
Da vi lancerede vores nye synes godt om system på PhotoShowOff fjernede vi samtidigt midlertidigt funktionen "Upload flere billeder i serie".
Vi oplevede folk misforstod ideen bag funktionen grundet den dårlige titel.
Vi har i dag lagt systemet online igen, men under den nye titel "Tilknyt alternativ version". Ideen er, at man kan uploade flere identisk versioner af samme billede, men med forskellige indstillinger, ændringer og lign. Fx, hvis man har klonet detaljer væk og lign.
Anmeld krænkende billeder
mandag d. 10. maj 2010
Vi har i dag indført muligheden for, at anmelde et billede.
Man kan anmelde et billede, hvis man mener indholdet overtræder dansk lov, krænker andres rettigheder eller hvis materialet af anstødeligt.
Læs mere
Synes godt om og følg fotograf
torsdag d. 06. maj 2010
Vi har i dag lanceret en større opdatering af PhotoShowOff.
Det er nu blevet muligt at følge ens favorit fotografer, så man altid hurtigt kan se nylig aktivitet fra disse.
Derudover har vi fjernet vores stjernesystem fuldstændigt og erstattet det med en "Synes godt om" mulighed. Således kan brugere fremover markere om de synes godt om et billede. Det billede, som har flest brugere som synes godt om det, vil ligge nummer 1 på vores Top 25 og så fremdeles.
Samtidigt kan man altid se, hvilke brugere der synes godt om andres billeder, samt hvilke billeder en enkel bruger synes godt om.
Læs mere her: http://photoshowoff.dk/f/30.
Login for at stemme
lørdag d. 24. april 2010
Det er nu kun muligt at give billeder stjerner, hvis man er logget ind.
Dette er for at sikre, at stemmefordeling er så naturlig som muligt og forhindre snyd så vidt muligt.
Maks antal billeder
fredag d. 23. april 2010
Vi har i dag indført følgende begrænsninger på PhotoShowOff:
- Der kan maksimalt uploades 3 billeder pr. dag.
- Og der kan maksimalt uploades 6 billeder pr. uge.
Begrænsningerne indføres for at "tvinge" vores fotografer til at vælge sine uploads med omhu og sikre, at man altid vælger sine absolut bedste billeder.
Samtidigt undgår vi, at en bruger overtager hele forsiden med egne billeder.
Vi håber begrænsningen for den rette virkning så vi ender med at se flere gode billeder på PhotoShowOff fremover.
3 måneder gammel
søndag d. 28. februar 2010
PhotoShowOff fyldte d. 24.feb 3 måneder og på denne korte tid er der uploadet mere end 1.000 billeder til PhotoShowOff.
Udfordringer og fotografer
torsdag d. 04. februar 2010
Vi har i dag åbnet vores system til Udfordringer. Her kan alle brugere oprette nye udfordringer til de andre brugere på siden. Det kan fx være at tage et billede af et dyr i hopla eller årets bedste vinterbillede osv.
Samtidigt har vi også åbnet for siden "Fotografer" som viser en liste over alle fotografer som har lagt billeder op på PhotoShowOff.
PhotoShowOff fylder 2 måneder
søndag d. 24. januar 2010
I dag har PhotoShowOff været åben i kun 2 måneder og der er allerede uploadet mere end 500 billeder. Det synes vi er en rigtig god start :o)
Pressemeddelelse: Har du foto-factor?
torsdag d. 14. januar 2010
Mens DR1 tager sig af landets største sangstjerner, samles mange af Danmarks dygtige fotografer på en ny fotohjemmeside. Her kan både amatører og professionelle vise deres billeder frem. Kvaliteten er overraskende god.
Læs hele pressemeddelelsen: Har du foto-factor?
Konkurrence på PhotoShowOff
lørdag d. 09. januar 2010
Vi starter i dag en konkurrence, hvor man kan vinde et gavekort på hele 3.000,- kroner til internetbutikken e-kamera.dk.
Alt du skal gøre for at deltage er at svare på 1 spørgsmål.
Deltag i konkurrencen
Antal stemmer
mandag d. 14. december 2009
Under visning af et billede på PhotoShowOff har vi nu tilføjet information om, hvor mange der har stemt i bedømmelsen af billedet.
Nyeste kommenterede og ingen kommentarer
fredag d. 11. december 2009
Vi har nu tilføjet to nye billedoversigter til PhotoShowOff.
Dels oversigten "Nye kommentarer" som viser alle billeder der er blevet kommenteret inden for de sidste 7 døgn. Sidst kommenterede vises først.
Derudover har vi tilføjet en oversigt over billeder som aldrig er blevet kommenteret.
Samtidigt har vi tilføjet kommentar tidspunkt til kommentarerne på billedvisningen.
Billedserier
lørdag d. 05. december 2009
Det er nu muligt at uploade flere billeder i en billedserie.
Under visning af et billede kan man under Funktioner trykke "Tilknyt ekstra billede til billedserie", hvorefter man får mulighed for at uploade billedet.
Billedseriens ekstra billeder vises lige over billedkommentarer.
Det er kun muligt at tilknytte ekstra billeder til ens egne billeder.
Bedømmelser
fredag d. 04. december 2009
Siden refresher nu ikke længere når man bedømmer et billede, hvilket gør processen mere "behagelig" da man efter Gem hurtigt kan fortsætte.
Små forbedringer
torsdag d. 03. december 2009
Vi har i dag indført en række små forbedringer. Bl.a.:
I billedlisterne kan man nu se billedets titel og tidspunkt for upload ved at føre musen over miniature billedet.
I billedvisning kan man nu under funktioner klikke videre til forrige og næste billede (sorteret efter, hvornår billederne er uploadet).
XION åbner PhotoShowOff
tirsdag d. 24. november 2009
På XIONs nye medie PhotoShowOff kan du uploade dine egne favorit billeder og få andres kritik og vurdering.
PhotoShowOff handler om billedet. Konstruktionen, motivet, indstillingen, efterbehandlingen m.v. På PhotoShowOff er der plads til amatører og professionelle som sammen kan nyde hinandens billeder og hjælpe hinanden på vej til et bedre billede.
Vi åbner i dag PhotoShowOff i Danmark i offentlig beta, hvor vi med brugernes hjælp ligger sidste hånd på finishen og sikre alle smådetaljerne bliver finpudset. Herefter vil vi bl.a. åbne i England og Sverige også.
Du kan besøge PhotoShowOff på www.photoshowoff.dk.